|
|
|
|
Frøslev & Omegns generalforsamling
20. marts 2024
Frøslev Skole
Så blev det marts igen og tid for generalforsamling. Ikke blot i Frøslev & Omegn, men også forsamlingshuset, vandværket og mange andre foreninger.
|
Uden alle foreningerne ville Danmark være et helt andet samfund. Derfor en opfordring til at møde op. Det er vigtigt, også selvom du ikke betragter dig selv som kandidat til bestyrelsen.
|
Din mening og opbakning betyder noget
|
Vi har i år valgt at lægge et lille orienteringsmøde angående status på byfornyelsen inden selve generalforsamlingen. Vi oplever, at der er stor interesse for, hvordan det går. Vi har derfor inviteret Anja og Lauritz, som er Morsø Kommunes projektkoordinatorer.
|
Efter en lille pause, hvor vi inviterer på en portion suppe, kommer generalforsamlingen.
|
Af hensyn til suppen (gratis), skal vi bede om tilmelding på post@froeslevmors.dk eller på 29 46 98 86 (Erik Bech).
|
- 17.30-18.30 - Orientering om status på områdefornyelsen ved Anja Klit og Lauritz Rask fra Morsø Kommune
- 18.30-19.00 - Suppe
- 19.00 -21.00 - Generalforsamling iflg. vedtægterne
Selvom der bliver lidt udskiftning, regner vi med at have bestyrelsesmedlemmer nok, så man kan trygt møde op. Det skal dog ingen hemmelighed være, at vi har et stort ønske om at kunne dele opgaverne med lidt flere – vi er jo heller ikke supermennesker.
|
Det er også blevet tid for kontingentbetaling. Det koster også i år kun 150 kr. for et husstandsmedlemskab og 75 kr. for enlige.
|
- MobilePay: 15620 Angiv vejnavn og husnummer.
- Bankoverførsel: Konto 9133 1002062 i Frøslev-Mollerup Sparekasse, angiv vejnavn og husnummer.
Mange har allerede betalt. Tusind tak for det!
|
Nogle undrer sig måske over den ”faktura”, der er sendt ud til en stor del af jer. At kontingentopkrævningen ser sådan ud, skyldes det bogføringsprogram vi bruger. Selvom der står 150 kr., så kan man bare betale 75 kr. hvis man bor alene. Hvis man ikke ønsker at bidrage, bliver man ikke registreret som dårlig betaler, men vi vil selvfølgelige gerne vide, hvis I ikke fremover skal stå på vores medlemsliste.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|