|
|
|
|
Frøslev og omegn er et dejligt sted at bo - ikke mindst på grund af alle de gode initiativer og arrangementer, som områdets frivillige står for.
|
For at det hele kan gå op i en højere enhed, har vi brug for paktisk hjælp. Det gør en stor forskel for stabiliteten i vores lokalsamfund, hvis vi kan udpege nogle ansvarlige til de forskellige frivillige opgaver. Det er med til at gøre borgerne glade, og det sikrer, at Frøslev og omegn er et attraktivt lokalområde.
|
Derfor håber vi, at I vil se nærmere på nedenstående 3 stillingsoplag til frivilligt arbejde og overveje, om noget kunne have interesse.
|
Flagperson søges!
Da vores flagansvarlige gennem mange år har valgt at trække sig tilbage, søger vi én eller flere personer, der vil stå for flagalléen i Frøslev by ved særlige lejligheder – f.eks. konfirmation og Frøslevdag.
|
Det vil normalt dreje sig om ganske få gange om året. Derudover kan der blive tale om udlejning af flag til private.
|
Vinduespudser på Frøslev Skole
Der er nu en stilling som vinduespudser ledig i vores frivillige arbejdsfællesskab på Frøslev Skole.
|
Da skolens eksistens som borgerdrevet forenings- og iværksætterhus er baseret på lejeindtægter, er det vigtigt, at lokalerne tager sig bedst muligt ud.
|
Tidsforbruget vil variere hen over året, og stillingen må gerne deles mellem flere. Man bestemmer selv, hvornår man vil lægge sin arbejdstid.
|
Lyder det, som noget for dig?
|
Så få dig en uforpligtende snak med Kirsten på tlf. 2072 2391.
|
Frivillige værter til arrangementer søges
Vi søger nogle folk, som kan hjælpe med forskelligt før, under og efter arrangementer på Frøslev Skole.
|
Udlejning af lokaler er en vigtig indtægtskilde for det borgerdrevne forenings- og iværksætterhus ”Frøslev Skole”. Derfor skal tingene ”bare være i orden”.
|
Arbejdet vil afhænge meget af det enkelte arrangement, men kan f.eks. indebære:
|
- At sørge for at de udlejede lokaler er i orden før arrangementet, hvilket kan indebære lettere rengøring, opfyldning af toiletpapir m.m.
- Køkkentjans med kaffebrygning og evt. anden forplejning under arrangementet.
- Tjek af lokaler bagefter. Som udgangspunkt bestiller vi rengøring udefra ved større arrangementer.
Har du lyst til at være med på holdet?
|
Kontakt Kirsten Guldsmed på tlf. 2072 2391.
|
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|