|
|
|
tirsdag den 15. oktober 2024
|
Jesper Birkler fortæller om sit arbejde som fængselspræst i et topsikret fængsel
Mandagsklubben 28. oktober kl. 14.30
Elsøvej 240, 7900 Nykøbing Mors
I det topsikrede Enner Mark Fængsel ved Horsens afsoner de indsatte fængselsstraffe fra nogle få år til livstid og forvaring. At være præst i denne sammenhæng rummer en række særlige udfordringer og indebærer nødvendige teologiske overvejelser omkring skyld og straf, håb og længsel.
|
- Hvordan påvirker det et menneske at skulle afsone i et sådant fængselsmiljø med en ofte lang dom for alvorlig kriminalitet?
- Hvordan kan man opretholde kontakt til familien udenfor og forberede sig på en dag at komme ud i friheden – eller skulle tilbringe resten af livet i en celle bag en ringmur?
I foredraget fortæller Jesper Birkler om den ofte barske hverdag blandt mennesker, som er dømt for kriminalitet indenfor rocker – og bandemiljøet, for drab, narkohandel, røveri, vold og terror m.v. – en hverdag, som er meningsfuld og teologisk udfordrende!
|
Foredraget ledsages af billeder i PowerPoint fra fængslet.
|
Jesper Birkler er cand. theol. fra Aarhus Universitet og har været sognepræst i Grædstrup/Vinding/Bryrup/Vrads og ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Fra 2011-2020 var han fængselspræst i Enner Mark Fængsel ved Horsens og har herefter haft vikariat i Folkekirken. Desuden bistår han løsladte fanger med at opretholde en hverdag uden kriminalitet.
|
Ved spørgsmål: Kontakt Hanne Krathus på 24 24 00 64
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|