|
|
|
lørdag den 5. november 2022
|
|
|
|
Måske har du set skiltene, når man kører ind i Frøslev?
|
Der er fællesspisning på onsdag den 9. november i Frøslev Forsamlingshus, og alle fra lokalområdet er inviteret.
|
BEMÆRK: Sidste frist for tilmelding er i dag d. 5. november. Tilmeld dig til Erik Nør Bech på tlf. 29 46 98 86.
|
|
|
|
|
Der er kommet fut i Frøslev, og motionsudvalget er klar med en række tilbud, som kan skabe sammenhold og fællesskab gennem motion. Udnyt endelig denne fine mulighed for at deltage i en effektiv og sjov træning sammen med andre motionsentusiaster i dit lokalområde.
|
I december/januar starter fitnessdans op i gymnastiksalen på Frøslev Skole. Til at forestå undervisningen har vi fundet Line Emilie Lund. Line har tidligere undervist fitnesshold og er særligt glad for at kombinere dans og fitness – så motion bliver legende sjov.
|
Fitnessdans vil finde sted om torsdagen i tidsrummet 17-17.45 og prisen for at deltage på holdet er 200 kr. for hele vintersæsonen for beboerforeningens medlemmer og 300 kr. for ikke-medlemmer.
|
Line, som skal træne holdet, har pt. en skade, men når hun er klar, så melder vi en dato for holdopstart ud på Facebook og i et eventuelt nyhedsbrev.
|
I marts vil der blive en lørdag med et Jumping fitness event med Karina Svane Thøgersen, som er en erfaren Jumping instruktør. Vi melder den endelige dato ud senere.
|
I april og maj måned vil Claus Hangaard Sørensen være vært for to cykelture for alle, høje som lave. Den nærmere dato fastsættes, når vi nærmer os april måned, men vi påtænker to lørdage eller søndage.
|
I motionsudvalget arbejdes der med flere ideer. Vi ønsker at få et hyggehold for mindre børn og deres forældre op og køre og er i dialog med nogle interesserede forældre. Vi hører meget gerne fra flere, da holdet endnu ikke er på plads.
|
Vi har også en plan om en ugentlig badmintondag i gymnastiksalen i Frøslev. Her vil man kunne booke en bane i en time og spille gratis, såfremt man er medlem af beboerforeningen. Vi melder dag for start og mulighed for tilmelding ud, så snart vi kan.
|
|
|
|
|
Frøslev i form til veteranløbet
Hver mandag fra den 15. maj til og med mandag den 12. juni starter der to motionshold – et løbehold og et gåhold. Formålet er at blive klar til årets veteranløb, hvad enten man ønsker at løbe eller gå, og have det super hyggeligt sammen med andre fra byen imens.
|
Tidsrummet er foreløbigt fastlagt til kl. 17.00-17.45, og vi påtænker, at distancen skal være 3-5 km. Løbeholdet starter roligt ud med skiftesvis at løbe og gå, så alle kan være med.
|
|
|
|
Årshjul for Motion i Frøslev
|
|
|
December: Fitness dans opstart (torsdag 17.00-17.45)
|
Badminton opstart (onsdag fra kl. 17.00-21.00)
|
Fitness dans (torsdag kl. 17.00-17.45)
|
Februar: Badminton (onsdag kl. 17.00-21.00) Fitness dans (torsdag kl. 17.00-17.45)
|
Marts: Jumping fitness event
|
Badminton (onsdag kl. 17.00-21.00)
|
Fitness dans (torsdag kl. 17.00-17.45)
|
Badminton (onsdag kl. 17.00-21.00)
|
Fitness dans (torsdag kl. 17.00-17.45)
|
Maj: Løbe/gå hold opstart (mandag den 15. maj kl. 17.00-17.45)
|
Badminton (onsdag kl. 17.00-21.00)
|
Fitness dans (torsdag kl. 17.00-17.45)
|
Juni: Løbe/gå hold til (sidste dag mandag den 12. juni kl. 17.00-17.45)
|
Ved spørgsmål til motionsudvalget er man altid velkommen til at kontakte Pernille Vangsted Lauridsen eller Majbritt Bisgaard Dam via Facebook.
|
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|