|
|
|
fredag den 25. november 2022
|
|
|
|
Nu er vi nået til tiden, hvor vi kan glæde os over lys i mørket. Her kan Frøslev noget helt særligt med den lange bygades julebelysning i lygtepælene.
|
I år har det været tvivlsomt, hvor meget lys vi kunne se frem til, da kommunen har indført en begrænsning af julebelysning i landsbyerne på grund af høje elpriser og usikker forsyning.
|
Heldigvis må vi tænde halvdelen af det julelys, vi plejer, så længe det er LED-lamper, og vi kan derfor se frem til vores hyggelige belysning langs Frøslevs bygade.
|
NB: I dag tænder vi juletræet ved Frøslev Skole. Julemandens kone kommer og deler godter ud til børn og barnlige sjæle klokken 16.30.
|
Vi glæder os til at se jer!
|
|
|
|
|
I inviteres hermed alle til årets måske hyggeligste aften i Frøslev & Omegn!
|
Tirsdag den 13. december afholder flere foreninger i samarbejde vores traditionsrige Lucia- og Adventsfest!
|
Kl. 18.30 i Frøslev Kirke, indledes aftenen med gudstjeneste. Her vil der bl.a være faneind- og udmarch og luciaoptog!
|
Kl. ca. 19.15, efter gudstjenesten, bliver der fakkeloptog fra kirken ned til skolen. Morsø Garden fører an, og det bliver garanteret meget festligt! Kom gerne ud til vejen og kig på, hvis I ikke kan deltage - det er også med til at give stemning!
|
Kl. ca. 19.45 vil arrangementet på skolen begynde. Her vil aftenkaffen blive serveret, vi synger fællessange fra sangbogen og hygger sammen. Måske vil der komme underholdende indslag undervejs. Aftenen slutter kl. 20.45!
|
|
|
|
|
|
Har du lyst til at være med til at gå luciaoptog ved den hyggelige Lucia- og adventsfest d. 13. december i Frøslev. Så kig med her!
|
ALLE kan være med ligegyldig alder og køn – barn, ung, voksne eller ældre. Dreng, pige, mand eller kvinde! ALLE!
|
Vi mødes første gang mandag den 28. november kl. 17.00 - 18.30 på Frøslev Skole. Her øver vi luciasangen og optoget, som vi skal fremføre i kirken.
|
Den første time øver vi, og kl. ca. 18 serveres der lidt lækkert mad.
|
Vi mødes også mandag den 5/12 og mandag den 12/12 samme tid og sted.
|
Tirsdag den 13. december:
|
Kl. 17.00 mødes vi i Frøslev Kirke, hvor vi øver sang og optog
|
Kl. 17.30 serveres der pizza i konfirmandstuen i Præstegården, Elsøvej 250, og vi klæder om til luciadragter. Hav gerne en hvid eller lys t-shirt og evt. strømpebukser/bukser på inderst.
|
Kl. 18.30 starter gudstjenesten, og vi er klar i våbenhuset.
|
Efter gudstjenesten går vi med i det festlige fakkeltog bag Morsø Garden ned til Frøslev Skole, hvor adventsfesten fortsætter med kaffe, fællessang og hygge.
|
Vi glæder os til at se rigtig mange sangglade mennesker
|
Mvh. Emma, Ellen Margrethe og Arne
|
|
|
|
|
Arrangementer i november og december
|
|
|
25. november - Julearrangement i Frøslev
|
Vi tænder juletræet kl. 16.30 og får besøg af julemandens kone, som deler godter ud.
|
30. november - Banko i forsamlingshuset
|
Traditionen tro er der banko i Frøslev Forsamlingshus. Dørene åbner klokken 18. Mød op til en hyggelig aften til fælles samvær og vind spændende gevinster!
|
7. december - Banko i forsamlingshuset
|
Traditionen tro er der banko i Frøslev Forsamlingshus. Dørene åbner klokken 18. Mød op til en hyggelig aften til fælles samvær og vind spændende gevinster!
|
13. december - Gudstjeneste i Frøslev Kirke med efterfølgende luciaoptog
|
Gudstjenesten starter kl. 18.30. Efter gudstjenesten vil der være et festligt fakkeltog bag Morsø Garden ned til Frøslev Skole, hvor adventsfesten fortsætter med kaffe, fællessang og hygge.
|
PS. Hvis man planlægger et arrangement og gerne vil have det i nyhedsbrevet, så send gerne en mail til Mette Bærbach Bas på mettebaerbach@gmail.com inden den 25. måneden før, så det kan komme med i næste måneds arrangementsoversigt.
|
|
|
Borgerforeningen ønsker alle i Frøslev og omegn
en rigtig glædelig jul
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|