webnyhedsbrev
mandag den 27. februar 2023
Kære reader
Lige om lidt har vi marts måned, og så er det tid til at spire i potter og få klippet grene i haven. Sikke meget lys, der er kommet. Det er jo til at blive helt glad af.

Marts er også måneden, hvor vi indkalder til generalforsamling i borgerforeningen Frøslev & Omegn. Bemærk: Bestyrelsen har åbent for nye medlemmer, og hvis du har lyst til at gøre en forskel for dit lokalområde, er chancen her nu.

Der sker meget med renoveringen af skolen og byfornyelsen i disse måneder. Det vil give større fokus på vores område og dermed nye muligheder for at skabe sammenhold, oplevelser og mening i det lokale. Derfor er det vigtigt, at vi er så mange som muligt om at træffe beslutninger og udvikle området.

Alle kan bidrage med noget. Måske er du god til tal? Eller kan du godt lide at få tingene til at gå op i en højere enhed til arrangementer? Er du ikke bange for at tage fat eller sige din mening? Så har vi brug for dig i borgerforeningens bestyrelse til at gøre Frøslev og omegn til et endnu bedre sted at bo.

Kontakt Anne Marie Vad på 30 95 29 72, hvis du vil høre mere om arbejdet i borgerforeningens bestyrelse.

PS: Måske har du set, at borgerforeningen har sendt en mail med faktura til betaling af kontingentet?

Et medlemskab i Frøslev & Omegn koster 150 kr for en husstand og 75 kr for enkeltpersoner. Som medlem af Frøslev & Omegn har du stemmeret ved generalforsamlingen, kan låne et lokale gratis på Frøslev Skole plus en række andre fordele.

Betal i dag ved at se dette link.

Arrangementer i marts i Frøslev og omegn


13. marts - Generalforsamling i borgerforeningen
Borgerforeningen Frøslev & Omegn afholder generalforsamling på Frøslev Skole kl. 19. Mød op og overvej gerne, om det er dig, der skal have en af de ledige pladser i bestyrelsen.

18. marts - Jumping Event
Motionsudvalget inviterer dig til Jumping Event i gymnastiksalen på Frøslev Skole. Her kan du få pulsen op med trampolinhop og masser af sjov. Der kommer en begivenhed på Facebook og en særskilt nyhedsbrev herom.

26. marts - Affaldsindsamling
Igen i år tager vi en tørn for at rense vores helt nære omgivelser for det affald, som vinden har blæst op af de ellers nøje og med møje sorterede affaldsspande, eller som på anden vis er endt ude i naturen. Vi mødes på Frøslev Skole klokken 10. Mere herom senere.

29. marts - Forsamlingshuset holder generalforsamling med fællesspisning
Vel mødt til den årlige generalforsamling med fællesspisning i forsamlingshuset. Menuen i år er dansk bøf med dessert, kage og kaffe. Spisningen starter klokken 18, og generalforsamlingen starter klokken 20. Mere herom, når vi kommer nærmere, men sæt gerne et kryds i kalenderen med det samme.



Husk også de faste arrangementer:


Mandagsklubben mødes hver mandag på Frøslev Skole klokken 14.30 til 16-30.

Badminton kan spilles hver onsdag på Frøslev Skole i tidsrummet 17-21.

Café Perlen står klar med frokost hver torsdag på Frøslev Skole klokken 12.



PS. Hvis man planlægger et arrangement og gerne vil have det i nyhedsbrevet, så send gerne en mail til Mette Bærbach på mettebaerbach@gmail.com inden den 25. måneden før, så det kan komme med i næste måneds arrangementsoversigt.

facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.

Email Marketing Powered by MailPoet