|
|
|
tirsdag den 10. oktober 2023
|
|
|
|
Vi er godt og vel inde i oktober, og i denne mail får du en oversigt over kommende arrangementer og tilbud i Frøslev og omegn. Her kommer tre af dem:
|
1) Den sidste tid har vi nydt godt af besøg fra spændende foredragsholdere, og vi er så heldige, at Danmarks Veteraner arrangerer et foredrag den 24. oktober om invasionen af Normandiet. Foredragsholderen er Nils Vistesen fra Thy, som er krigshistoriker og en meget dygtig historiefortæller. Det foregår på Frøslev skole.
|
2) Det er efterhånden blevet en tradition, at børnene "går Halloween" den 31. oktober i Frøslev. Det er sjovt både for dem, der ringer på, og dem, der åbner døren. Hvis man har lyst, kan man stille et græskar eller andet Halloween-pynt ud foran sin hoveddør og have en skål slik parat. Så er det bare at vente på dørklokken ringer, og de udklædte børn skråler "Slik eller ballade!"
|
3) I Frøslev og omegn er vi gode til at hygge og spise sammen. Vi gør det med Café Perlen hver torsdag, og nu får vi muligheden gennem Carte Blanche, Viborgs professionelle egnsteater, som inviterer til en hyggelig aften med SUPPE OG SAMTALE den 31. oktober. Arrangementet er for alle og foregår på Frøslev Skole.
|
Se mere i arrangementsoversigten herunder.
|
|
|
|
Arrangementer i oktober i Frøslev og omegn
|
|
|
FASTE MOTIONSTILBUD I OKTOBER:
|
Trampolin Fitness hver tirsdag aften kl. 19-20
|
Kom og få sved på panden. Det populære Trapolin Fitness-hold koster 300 kr. for en hel sæson og 50 kr. for en trampolin en enkelt gang. Følg facebookgruppen "Trampolin fitness Frøslev” og se yderligere praktisk info samt book en trampolin.
|
Badminton i gymnastiksalen på Frøslev Skole
|
Book en bane gennem skolens bookingsystem eller via. Majbrit 5152 0907 eller Pernille 6045 8725. Du kan også søge efter en lokal makker i borgergruppen på Facebook. Der kan bookes en bane til badminton alle hverdage i tidsrummet kl. 16.00-19.00.
|
24. oktober - Foredrag om invasionen af Normadiet
|
På FN-dagen den 24 oktober er der et spændende foredrag med krigshistorier Nils Vistesen fra Thy, der kan kan fortælle, så man selv er med. Arrangementet er for alle interesserede. Det koster 125 med spisning. Mød op klokken 18 til en spændende aften, hvor du vil høre om D-dag og Operation Overlord den 6. juni 1944. Tilmelding og MobilePay senest 20/10 til Mads Tonsgaard 3111 1789.
|
|
|
|
|
|
31. oktober - Børnene går Halloween
|
De udklædte børn og evt. medfølgende forældre mødes på Frøslev Skole klokken 15.30 og pynter sig med ansigtsmaling og hårspray i uhyggelige farver. Herefter vil de gå rundt i små grupper i byen. Vi vil tillade os at banke på ved de huse, hvor der er et græskar eller anden Halloween-pynt udenfor.
|
Bemærk: Børnene rasler ikke for småpenge. Til gengæld er det tilrådeligt at bestikke dem med et stykke slik, hvis man ikke vil have ballade...
|
Kontakt Mette Bærbach Bas på 61 71 61 09 ved spørgsmål.
|
|
|
|
31. oktober - Suppe og samtale
|
SUPPE OG SAMTALE er uformelt, hyggeligt samvær omkring en gryde god suppe. En mulighed for at mødes med andre beboere i lokalområdet og dele både store og små tanker, ideer og samtaler med hinanden. Aftenens emne er det gode liv på landet. Arrangementet starter kl. 17, hvor en performer fra Carte Blanche giver deltagerne et kig ind i teatrets arbejde. Der serveres suppe med brød fra kl. 18. Børn er meget velkomne – og tag gerne en ven med!
|
Tilmelding til Anders Kobberø på anders@mors.dk eller tlf. 40 18 64 01.
|
|
|
Husk også:
Café Perlen står klar med frokost
Hver torsdag klokken 12 på Frøslev Skole
Alle er velkomne
PS. Hvis man planlægger et arrangement og gerne vil have det i nyhedsbrevet, så send gerne en mail til Mette Bærbach på mettebaerbach@gmail.com inden den 25. måneden før, så det kan komme med i næste måneds arrangementsoversigt.
|
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|