webnyhedsbrev
onsdag den 25. november 2020
Kære [subscriber:firstname | default:reader]

Kommer julen til Frøslev og Omegn i år?
Sådan er der sikkert mange, der har spurgt sig selv, for intet er som det plejer at være. Brugsen er væk og i stedet har vi fået Coronaen - et virkelig dårligt bytte!

Men, vi giver ikke sådan lige op. Godt nok kan vi ikke afholde juletræstænding med julemand, slikposer til børnene og fællesspisning. Vi kan ikke afholde to bankoaftner og den traditionsrige advents- og luciafest bliver heller ikke til noget.

Der er dog lyspunkter:
Julelysudvalget har været rundt i byen og sætte lys op – tak for det.

Rigtig mange husstande julepynter flot ud til vejen, så vi alle kan glædes over det - tak!

Der kommer til at stå et stort juletræ foran skolen i stedet for nede ved brugsen. Til glæde for Majgaarden, brugerne af skolen og alle andre der kommer forbi. Forhåbentlig bliver det tændt inden 1. søndag i advent.

Anden søndag i advent, den 6. december, vil en flok julebude gå rundt i Frøslev og Mollerup området med en julehilsen fra borgerforening, menighedsråd og ældreklub til alle husstande. Det bliver selvfølgelig under overholdelse af alle coronaforsigtighedsregler.

HJÆLP SØGES
Juleposerne bliver pakket torsdag d. 3. december om formiddagen på Frøslev skole.
HJÆLP SØGES både til pakningen og udbringningen af poserne. Det bliver sandsynligvis rigtig hyggeligt.

Henvendelse til Hanne Krathus (75 75 31 05) eller Anne Marie Vad (30 95 29 72)

Vi vil også gerne have nogle personlige juleberetninger med ud.
Har du haft en juleoplevelse, en helt særlig jul eller juleminder fra en svunden tid? Noget du har lyst til at dele med andre? Så henvend dig til Arne Silkjær (51 15 95 05), han kan hjælpe.

Med hensyn til afholdelse af julegudstjenester er der endnu ingen, der ved hvad der bliver muligt, men et eller andet findes der helt sikkert ud af!

For nu - glædelig december og pas godt på jer selv og hinanden!
facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil redaktionen meget gerne vide det, og hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.