webnyhedsbrev
tirsdag den 9. marts 2021

Kære [subscriber:firstname | default:reader]

Så er foråret atter over os med lys og spirende aktiviteter på alle niveauer.

Vi har meget at glæde os over og glæde os til her i Frøslev-Mollerup området. Det kan måske været lidt svært at mærke, når man for 7. gang har stået i en kø på skolen for at få stukket en vatpind i halsen.

Udendørs aktiviteter

I sidste uge startede den udendørs fodboldtræning for både dame- og herreholdene. Damerne træner på mandage og herrerne på torsdage.

Synes I, vi skal have nye udendørs aktiviteter på programmet?

Er der nogen af jer, der har lyst til at stå for en aktivitet, der kan styrke fællesskabet, så hører vi i bestyrelsen gerne fra jer. Det kan være gåture, cykelture, fodboldfitness, rundbold, fugleture... det er jer, der bestemmer, og så hjælper vi, alt det vi kan.

En udendørs aktivitet, der snart bliver aktuel, er græsslåningen. Vi har i efterhånden mange år haft en effektiv gruppe af dygtige folk, der skiftes til at klippe de fælles græsarealer i Frøslev med en stor plænetraktor. Vi kunne godt bruge et par stykker mere på holdet. Det er en rigtig god tjans til dig, der gerne vil være en del af et hold og gerne vil være frivillig på det praktiske plan, uden at det skal stjæle al din fritid.

Generalforsamling

Endnu en fast tilbagevendende forårsaktivitet er generalforsamlingerne, herunder vor egen i Frøslev & Omegn.

I følge vedtægterne skal den ligge i marts måned. Da det ikke kan lade sig gøre i år, medmindre vi tager moderne metoder i brug, så som online-møde eller videokonference, udsætter vi generalforsamlingen til vi igen må mødes i en større gruppe.

Vi har dog i bestyrelsen besluttet at udsende årsregnskabet og formandsberetningen for 2020 i et nyhedsbrev senere. Vi håber, at alle er med på den måde at gribe det an.

Som det ser ud i øjeblikket, er vi fuldtallige i bestyrelsen, dog kommer vi til at mangle en suppleant. Kasper Iversen og Poul Kristensen ønsker at fortsætte og Jesper Nygaard Fig har valgt at træde ud. Se hele bestyrelsen på vores hjemmeside, ved at klikke her

Vi kan dog altid bruge flere, så går du rundt med en masse ideer til, hvordan Frøslev & Omegn skal udvikle sig eller har du blot lyst til at hjælpe med de opgaver, der opstår, er du meget velkommen i bestyrelsen.

Det nye der sker

Mollerup udgør en betydelig del af vort område. Vi kunne rigtig godt tænke os at høre, om der er nogen, der går med tanker om en renovering eller nytænkning af f.eks. Møllerlunden (bålpladsen)?
Der kan også være andre ideer til gavn for Mollerupområdet, der skal have lidt hjælp til at blive ført ud i livet. Lad os høre fra jer!

Landsbyfornyelsen i Frøslev har ligget i dvale i vinteren. Desværre ser det ud til, at børnecykelskoven bliver udsat til efteråret, da det simpelthen er bedre at anlægge og plante om efteråret. Læs mere om børnecykelskoven på vores hjemmeside, ved at klikke her

Møllerhuset/IT-møllen bliver nedrevet af kommunen, men hvornår ved vi ikke?

Salg af tankanlægget og brugsbygningen er lige ved at falde i hak. Vi håber, vi kan fortælle jer noget mere konkret i et senere nyhedsbrev.

Når vi har disse ting på plads, vil der nok blive behov for en nytænkning af Torvet. Det tages der fat på i en af byfornyelsesgrupperne, når de kommer i gang igen.

På skolen knokler arbejdsgruppen og kommunen med at gøre Frøslev Skole til et rigtig dejligt og spændende sted, der helt sikket vil blive til glæde for os alle. Arbejdsgruppen vil selv løbende orientere om udviklingen, men også her vil der ganske givet opstå behov for frivillige kræfter henad vejen.
Frøslev Skole renovering
Omkring skolen mangler vi endnu at kunne præsentere en model for organisering og daglig drift. Det tager vi fat på, så snart vi kan holde et rigtigt møde igen. din tekst her.

Veteranløbet 2021

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 19. juni 2021. Der er nemlig i øjeblikket en planlægning i gang af ”Veteranløbet 2021", der bliver et stort løb, med udgangspunkt på Frøslev Skole.

Arrangementet er et samarbejde mellem Frøslev & Omegn, Danmarks Veteraner Thy-Mors-Salling og Pinen og Plagen.

Ruterne vil sandsynligvis dels følge ”Kæret rundt” og dels en tur omkring Mollerup. (Intet er dog besluttet)

Der vil blive brug for mange parkeringspladser i hele Frøslev, så vi håber på overbærenhed fra jeres side. Forhåbentlig bliver det lidt af en folkefest, hvor alle kan deltage enten som løbere eller som tilskuer og gæst.

Glædeligt forår til alle! Vi glæder os til snart at se jer!

Ønsker du at udskrive dette nyhedsbrev, findes det her i en printervenlig udgave
facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet. når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil redaktionen meget gerne vide det, og hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.