webnyhedsbrev
mandag den 20. september 2021
Kære reader

Områdefornyelse i Frøslev

Møde d. 29. september 17.15-19.00 på Frøslev Skole.
  • Hvad skal der ske med Torvet?
  • Hvornår bliver Villy Bruuns bygning revet ned?
  • Hvad er der sket med Majgårdens gedemark?
  • Hvad sker der henne på skolen?
  • Hvordan får vi hastigheden gennem byen sat ned?
Spørgsmålene er mange, og nu ser det ud til, at vi endelig får mulighed for at genoptage arbejdet i de arbejdsgrupper, der i sin tid blev dannet for at realisere nogle af de mange borgerønsker. der kom frem ved en møderække i starten af 2019.

Vi blev dengang delt i 3 grupper med overskrifterne:
  • Samlingssteder (skolen og torvet)
  • Trafik og generel forskønnelse
  • Rekreative og grønne områder
Der er sket en del i byen, siden vi sidst var samlet, og vi skal blandt andet tage stilling til, om der skal overføres midler imellem nogle af områderne.

Der kan sagtens blandt borgerne være opstået fornyet interesse eller muligheder for at deltage i arbejdet. Derfor er mødet åbent for alle interesserede. Det gælder ikke mindst for jer, der kunne have lyst til at deltage i arbejdet, men også for folk, som af forskellige årsager, kan have en særlig interesse i et område. Her tænkes ikke mindst på jer, der bor omkring torvet. Hvordan skal det se ud nu, hvor Villy Bruuns bygning forsvinder?

Alle interesserede er velkomne!

facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.