|
|
|
lørdag den 22. januar 2022
|
Vi arbejder målrettet mod at gøre Frøslev Skole til et dejligt medborgerhus, som byens borgere og andre gode morsingboere kan bruge til idræt, klubaktiviteter, interesser og socialt samvær. Skolen bliver allerede brugt flittigt, og det er dejligt at køre forbi om aftenen og se, at der er lys i vinduerne. Tusind tak til alle, der bakker op om Frøslev Skole!
|
|
|
|
|
Fra april kan vi byde en ny forening velkommen. Morsø Billardklub flytter ind i overetagen i østfløjen. Velkommen!
|
Billardklubben kommer i fint selskab med de mange andre foreninger, der bruger Frøslev Skole:
|
- Ældreklubben
- Borgerforeningen
- Frøslev Pastorat
- Frøslev & Omegn herrefodbold
- Frøslev & Omegn damefodbold
- Frøslev & Omegn motionshold
- Danmarks Veteraner
- Veterancafe Mors
- Mandemad, 2 hold
- Morsø Drejerlaug
- Morsø Garden
- Sydmors Walkieklub
- Morsø Folkedanserforening
- Morsø Lystfiskerforening
- Møbelpolstrerne i Frøslev
- T.O.R. FM Husholdningsforening
- Mors-Thy Læseservice
|
|
|
Fornyelsesprojekter på og omkring skolen
|
|
|
Vi har søgt og fået penge fra Landdistriktspuljen til at opgradere skolens vestfløj.
|
Det store fælleslokale har allerede fået et nyt og flot orange gulv, og snart kommer der et lille brugerbibliotek.
|
Tekøkkenet venter på, at vi finder tid og hænder til at sætte nye køkkenelementer ind, og to af klasselokalerne står også snart for tur: Vi skal indrette et flot foredragslokale og et erhvervslokale med skrivebordspladser, man kan leje til en god pris, hvis man f.eks. er selvstændig eller iværksætter. På den måde kommer der også mere liv på skolen i dagtimerne.
|
I skolens østlige del holder testfolkene til. Men det får jo forhåbentlig en ende igen, så vi kan bruge gymnastikalen og omklædningsrummene igen. I den forbindelse er arbejdsgruppen ved at søge penge til at renovere og udbygge omklædningsrum og toiletter, så de er mere handikapvenlige, og så vi kan forbedre hygiejneforholdene.
|
Der har tidligere været afholdt møde i byfornyelsesgruppen angående de udendørs arealer ved skolen. Her forsøger vi at få koordineret tingene bedst muligt, så det bliver mest muligt til gavn for både Frøslev og Frøslev Skole. Mere herom senere.
|
|
|
|
|
Der er en masse små praktiske ting i huset, der har godt af at blive lavet.
|
Derfor har vi startet en tirsdagsklub. Det går ud på, at vi mødes hver tirsdag aften fra 19-21-tiden. Her går vi og laver noget praktisk på skolen. Hvis man keder sig, kan man altid komme herhen og være med. Opgaverne kunne være at sætte nogle køkkenelementer op, udføre lidt pedelarbejde, flytte rundt på nogle møbler.
|
Under alle omstændigheder får vi noget kaffe og kage og hygger os.
|
Næste gang er tirsdag den 25. januar kl. 19-21
|
Tag fat i Anders Kobberø på 40186401 eller Verner Jensen på 23272694, hvis du har spørgsmål – og ellers skal du bare møde op.
|
Vi er nogen der hver tirsdag, og du er hjertelig velkommen
|
|
|
|
Har du en god idé til skolen?
|
|
|
Hvis man ligger inde med en god idé eller et ønske til skolen, så skriv eller ring endelig.
Mvh
|
|
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil redaktionen meget gerne vide det, og hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|