|
|
|
Sommeren er kommet, og der er skønne ting at glæde sig til. Kornmarkernes gyldne farve, små børn med munden fuld af jordbær og ikke mindst alle de gode arrangementer i Frøslev. Det næste store arrangement er Veteranløbet den 18. juni med tilhørende loppemarked. Der bliver rig mulighed for at nyde hinandens gode selskab og give en hjælpende hånd med det praktiske.
|
|
|
|
|
|
|
Den 18. juni gentages den store succes med Veteranløbet på Mors.
|
Igen i år har det hyggelige motionsløb for hele familien sit udgangspunkt på pladsen foran Frøslev Skole. Her vil der være salg af pølser, en hoppeborg til børnene, et spændende loppemarked (mere om det nedenfor) - og så kommer Mollerup Mølle forbi med deres brandbil.
|
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 18. juni, hvor Veteranløbet løber af stablen!
|
Kl. 9.45 bliver der holdt åbningstale ved Borgmester Hans Ejner Bertelsen, og Morsø Garden spiller. Herefter vil løberne blive skudt igang. Der er gåture og løbeture alt efter lyst med mange forskellige distancer.
|
I år er de lange ruter lagt på asfalt, og de korte ruter vil stadig være i vores smukke kær. Se mere og tilmeld dig på dette link.
|
Arrangementet afholdes for at støtte veteransagen, men det er efterhånden blevet en tilbagevendende begivenhed, som borgerne i vores område kan glæde sig til.
|
|
|
|
Loppemarked til veteranløbet
|
|
|
I forbindelse med Veteranløbet afholdes et stort loppemarked på Frøslev skole.
|
En stand koster 100 kr. som ubeskåret går til veteranerne. Har du lyst til at stille op med en stand, så tilmeld dig senest den 15. juni til:
|
Verner Jensen, tlf: 2327 2694 / verner.j@outlook.dk eller Marie Skaarup, tlf: 3024 4392, mail: mariehegelund@yahoo.dk.
|
|
|
|
|
|
Kommende møder og arrangementer
|
|
|
Møde for frivillige hjælpere til Veteranløbet
|
Torsdag den 9. juni kl. 19 i Caféen/skolekøkkenet vil der blive holdt et møde for jer, der gerne vil være med som hjælpere til Veteranløbet den 18. juni.
|
Frøslev & Omegn har bl.a. ansvaret for forplejning (bagning, køkkenhjælp og madsalg), bemanding af depoter, parkering og regulering af trafik.
|
Vil du gerne være hjælper, men ikke har mulighed for at komme til mødet, så ring til Anne Marie 30952972 eller send mail til post@froeslevmors.dk.
|
Traditionen tro holdes der Sankt Hans i den hyggelige Møllerlund torsdag den 23. juni. Mere herom senere.
|
|
|
|
|
Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet. Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet. Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.
|
|
|
|
|