webnyhedsbrev
søndag den 29. maj 2022
Kære reader
Frøslev og omegn er noget helt særligt. Det kan vi alle blive enige om. Vores område er nemlig noget helt specielt takket være borgernes stærke engagement i at skabe de bedste rammer og de bedste oplevelser. De næste to uger kan du få alle de nyeste informationer og være med til at sætte dit præg på byens udvikling på tre vigtige møder.

Tre vigtige møder - ses vi?


Møde for brugere af Frøslev Skole


Tirsdag d. 31. maj kl. 19.30 er der fællesmøde for brugerne af Frøslev Skole. Vi håber, at alle skolens foreninger og brugergrupper bliver repræsenteret. Mødet finder sted i fællesrummet, hvor vi vil snakke om forskellige praktiske ting omkring brugen af skolen. Mødet er primært for faste brugere af skolen, men alle er velkomne.

Møde i byfornyelsesgrupperne

Torsdag d. 2. juni kl. 17.30 fortsætter byfornyelsesprocessen i et fællesmøde for alle arbejdsgrupperne. Vi mødes i fællesrummet på skolen, og der vil være en sandwich og noget at drikke til jer, der dukker op.

Det er ikke for sent at tilslutte sig dette spændende arbejde, så hvis du har en mening om, hvordan Frøslev skal udvikle sig, så mød op! Alle er velkomne.

Møde for frivillige til Veteranløbet

Torsdag d. 9. juni kl. 19 i caféen/skolekøkkenet vil der blive holdt et møde for jer, der gerne vil være med som hjælpere til Veteranløbet d. 18. juni. Frøslev & Omegn har bl.a. ansvaret for forplejning (bagning, køkkenhjælp og madsalg), bemanding af depoter, parkering og regulering af trafik.

Vil du gerne være hjælper til Veteranløbet, men ikke har mulighed for at komme til mødet, så ring til Anne Marie 3095 2972, eller send en mail til post@froeslevmors.dk

Gør Frøslev & Omegn vildere! Gratis!


Mere vild natur i lokalområdet

I forbindelse med en landsdækkende kampagne for at få mere vild natur har Landdistriktsrådet i Morsø Kommune besluttet at uddele blomsterfrø til kommunens borgere.

Vi har i Frøslev & Omegn fået tildelt 4 kg til uddeling blandt borgerne. Frøene er fordelt i 100 poser á 50 g, og det rækker til ca. 4 m2. Uddelingen vil foregå på Frøslev Skole i tidsrummet 18.30 til 19.30 tirsdag d. 31. maj efter først til mølle-princippet.

Slå et smut forbi Frøslev Skole på tirsdag, og få en gratis pose med ”Turfline Sommerfugleblanding” fra DLF.



Ellen Margrethe stopper

facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.

Email Marketing Powered by MailPoet