Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.
webnyhedsbrev
mandag den 10. november 2025

Kære forældre i Frøslev og omegn

Vi inviterer alle sangglade børn til at være med til at gå Lucia-optog til den traditionsrige Lucia-gudstjeneste. Drenge og piger fra 3. klasse og opefter kan gå Lucia eller blive fanebærer.

Lucia-gudstjenesten foregår i Frøslev Kirke den 12. december kl. 18.30. Efterfølgende er der kaffe og fællessang på Frøslev Skole, og Morsø Garden spiller.

Øvedage:
Vi samarbejder med Sydvestmors Spejderne og øver sammen med dem. Spejderne har lavet et flot Lucia-mærke, som spejderne kan tage. Man må gerne gå Lucia, selvom man ikke er spejder. Det er ok, hvis man ikke kan alle gangene. Så kommer man bare, de gange man kan.

Tirsdag 18. nov. kl.18.30-20.00
Sted: Spejderhuset, Hedevej 4, Outrup. Vi hører historien om Lucia og øver sangen.

Mandag 1. dec. kl. 17.00-18.30
Sted: Sognestuen på Frøslev Skole. Vi øver, synger julesange og spiser pizza.

Mandag 8. dec. kl. 17.00-18.30.
Sted: Sognestuen på Frøslev Skole. Vi øver, synger julesange og spiser pizza.

Lucia-gudstjeneste i Frøslev Kirke:
Fredag den 12. december mødes vi kl. 17.00 i sognestuen og øver en sidste gang, inden vi skal gå optog i kirken. Der serveres mad for både Lucia-børn og fanebærere.

De børn, der skal gå Lucia, må på dagen meget gerne komme i en hvid t-shirt og hvide strømpebukser/leggings+strømper (hvide eller natur). I får udleveret en kjole. Drengene må komme i sorte bukser og hvid skjorte.

Vi håber, at mange børn vil være med til at skabe en smuk oplevelse for os i kirken.

Kontaktpersoner:
Sydvestmors Spejderne - Bente Nørgaard tlf: 20477245
Frøslev Pastorat - Arne Silkær tlf: 51159505
Kor og Luciaoptog - Ellen Margrethe Futtrup tlf: 25317383

facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.