webnyhedsbrev
tirsdag den 25. oktober 2022
Kære reader
Måske har du også lagt mærke til, at kalenderen hurtigt bliver fyldt op i denne tid? Det er dejligt, for det er jo et tegn på, at vi endelig kan komme hinanden ved - helt uden restriktioner af nogen art. Så gælder det bare om at prioritere de ting, man allerhelst vil bruge sin tid på!

Nedenfor kan du se, hvilke arrangementer der er i vores lokalområde i november.

Arrangementer i Frøslev og omegn


31. oktober - Børnene "går Halloween" i Frøslev

Husk: På mandag skal du sætte et græskar eller uhyggelig pynt foran din hoveddør og have en stor skål slik parat, når de udklædte børn om eftermiddagen forventningsfuldt ringer på døren og råber SLIK ELLER BALLADE!

Børnene og evt. medfølgende forældre mødes på Frøslev Skole i biblioteket fra klokken 15.30, hvor vi pynter med ansigtsmaling og hårfarve. Bagefter går vi i små grupper rundt i byen og skræmmer, så godt vi kan. Ved spørgsmål, kontakt Mette Bærbach Bas på 61716109.

9. november - Fællesspisning i forsamlingshuset

Sæt kryds i kalenderen ud for onsdag den 9. november. Her er alle borgere i Frøslev og omegn inviteret til fællesspisning i Frøslev Forsamlingshus. Menuen er koteletter i fad m. tilbehør, citronfromage samt kaffe m. kage. Tilmelding senest 5. november til Erik Nør Bech på 29469886.

12. november - Frøslev Naturklub

Frøslev Naturklub tager på skovtur. Alle områdets børn i alderen 5-11 år er velkomne. Vi mødes på skolen klokken 10 og tager sammen i skoven og samler flotte ting i skoven til juledekorationer. Tilmelding ske til Rikke Krarup Krog på sms 40412326 eller på Facebook-siden for Frøslev Naturklub.

12. november - Billardturnering

Har du nogensinde prøvet at spille et rigtig spil billard med kegler og kugler? Hvis ikke, har du chancen nu i en spændende amatørturnering på Frøslev Skole. Turneringen starter klokken 10 med morgenmad i skolekøkkenet. ALLE kan deltage, blot de kan holde på en kø. Flere informationer findes på Facebook. Spørgsmål og tilmelding af hold foregår til René Günther, tlf. 40189163.

27. november - Julearrangement i Frøslev

Vi tænder juletræet og får besøg af julemanden. Hold øje med Facebook for nærmere detaljer.

30. novemmber - Banko i forsamlingshuset

Traditionen tro er der banko i Frøslev Forsamlingshus. Dørene åbner klokken 18. Mød op til en hyggelig aften til fælles samvær og vind spændende gevinster!




PS. Hvis man planlægger et arrangement og gerne vil have det i nyhedsbrevet, så send gerne en mail til Mette Bærbach Bas på mettebaerbach@gmail.com inden den 25. måneden før, så det kan komme med i næste måneds arrangementsoversigt.

facebook website email 

Vi minder jer om, at ALLE kan få indlæg med i nyhedsbrevet, når det har relevans for områdets borgere. Det kan være en holdning, en idé, en opfordring eller noget helt andet.
Har du et arrangement, som er relevant for borgerne i Frøslev, Mollerup og oplandet og/eller som foregår i området, vil vi meget gerne hjælpe med at sprede budskabet.
Dette gælder både for privatpersoner, klubber, foreninger, erhvervsdrivende osv.

Email Marketing Powered by MailPoet